Ensomhed & Isolation

Skolevægring kan udvikle sig til

alvorlige ensomheds & –

isolationsproblematikker

Et komplekst fænomen

Skolevægring betyder at den unge gør modstand mod at komme i skole af den ene eller anden årsag.

Der kan være utallige årsager til, at børn ikke har lyst til at komme i skole – for eksempel angst (social angst, separationsangst og præstationsangst), socialkognitive vanskeligheder, stress, depression, mobning, skolestruktur, relationer i skolen, det kan være de kommer fra udsatte familier eller blot lider af kedsomhed.

Hvis vi skal hjælpe udsatte børn og unge, der lider af skolevægring, er det nødvendigt, at vi har forståelse for, hvad der ligger bag skolefravær; redskaber til at finde ud af, hvordan vi finder frem til disse til grundlæggende årsager; og kompetencer til at gennemføre tiltag, der er gavnlige for barnet.

Konsekvenser langt ind i voksenlivet

Øget skolefravær i grundskolen giver på lang sigt øget risiko for senere at droppe ud af uddannelsessystemet, som igen øger risikoen for problematikker helt ind i voksenlivet.

Skolevægring skal ses som et symptom på, at noget i barnets liv ikke fungerer i forhold til barnets behov, og det er det, vi som fagprofessionelle skal være nysgerrige på, så vi kan forebygge eventuelle socioøkonomiske og psykiatriske problemer i fremtiden.

Desto hurtigere vi griber ind i forhold til problematisk skolevægring, desto markant kortere tid kræver det at få barnet i trivsel igen. Gennem vores arbejde med udsatte børn og unge,  kan vi sikre at den unge kommer stærkest videre i livet og ind i voksenlivet.

 

Kan der findes et lille hjørne, hvor udsatte børn og unge kan finde plads og mening?

Samskabelse er centralt for vores måde at arbejde med unge udsatte på. Vi har et stort fokus på at få borgerne ud i det omkringliggende samfund. 

Her må man sammen skabe arenaer, hvor det kan lade sig gøre, hvis man skal arbejde på at indfri de ønsker og drømme, de her borgere har.

Det kan blandt andet lade sig gøre med vores værested for unge, som er et opholdsted og fælleskab hvor udsatte unge og børn kan blive socialiseret og den vej igennem komme ud af ensomheden sammen med ligesindede.

Målet er at finde ind til den “intrinsiske motivation”, det vil sige; hvor motivet kommer ud af din egen vilje og dine egne behov. Det kan være at opnå et mål, nysgerrighed, interesse, trangen til at opnå viden…

Selvbestemmelse

Kompetencer

Fællesskaber

Selvbestemmelse


Er en stærk motivationsfaktor, fordi opgaver, vi selv er med til at definere, bliver mere meningsfulde for os. Det er lige præcis dette vi giver lov til gennem vores arbejde med unge udsatte.

Når vi får indflydelse og selvbestemmelse, så er det at vi kan udvikle os på både det personlige og den faglige plan. 

Kompetencer

Bringes i spil når vi føler os motiverede og når vi oplever, at der er overensstemmelse mellem det, vi kan, og det vi gør.

Vores aktiviteter er derfor velovervejede så der er et match mellem kompetencer og opgaver.

Det gælder uanset om det er formelle kompetencer som erfaring gennem interesser, uformelle kompetencer, som den unge har med sig i form af arbejde eller ikke-formelle kompetencer som de unge har igennem deres livserfaringer.

Når vi oplever, vi hører til et sted og er en naturlig del af et socialt fællesskab, som eksempelvis vores værested for unge,
motiverer det os både til at bidrage og til at blive hængende.

At lave rammer for og hele tiden arbejde med at skabe de bedste betingelser for et inkluderende, rummeligt og forpligtende socialt fællesskab, kan motivere unge til at sige ja tak til endnu en opgave.

En meningsfyldt hverdag

Ensomhed er et fællesstræk for de udsatte familier, børn og unge, som Ståstedet har erfaring med. Langt de fleste borgere i udsatte positioner ønsker sig en hverdag, hvor de bidrager til fællesskabet. På socialpædagogiske opholdssteder som Ståstedet, er vi med til at give mening tilbage i livet hos ensomme unge.

Det understreger et behov for en mere holistisk tankegang og tværsektoriel indsats mellem både velfærdssamfundet, civilsamfundet og virksomhederne. 

Der findes en risikogruppe af unge, som i nogen grad har sociale og helbredsmæssige problemer – og så en gruppe, som er socialt udsatte med langt større og komplekse problemer.

De udsatte borgere i risikogruppen har et lige så stort behov for social deltagelse, men de får ikke behovene opfyldt, fordi deres problematikker står i vejen. Her kan en mentor for unge udsatte eksempelvis være med til at hjælpe på vej til en mere meningsfyldt hverdag.

Medarbejdere

Dage om ugen

Dage om året

%

Engageret

Har I brug for professionel sparring?

Ring til mig og lad os tage en snak om, hvilke løsninger Ståstedet kan tilbyde jer.

Miki Kuhre

+45 71 99 52 21